Nimbus - menneskene og teknikken

Nimbus - menneskene og teknikken

268,00 DKK

Vejl. udsalgspris 268,00 DKK


En belysning af tiden omkring de første år af den "nye" model fra 1934 til lige efter anden verdenskrig  og de mange ”almindelige” mennesker der var med til at sikre motorcyklens succes den gang, - og i dag.

Motorcykels fremkomst, og livet omkring den. Tiden der gjorde dansk motorcykelproduktion mulig. 


Lagerstatus: På lager
stk.

Nimbusmotorcyklerne fra A/S Fisker & Nielsen på Peter Bangsvej i København er et stykke dansk industrihistorie, der er blevet en legende i danskernes bevidsthed. Et dansk nationalklenodie, som vi alle er mindst en lille smule stolte af.

Teknikken og den tekniske udvikling er så udmærket beskrevet i tidligere bøger om emnet, ligesom den historiske udvikling og kronologi er beskrevet.

Vi har valgt hovedsagelig at beskæftige os mest med de første år af den ”nye model”. Altså tiden fra 1934 til lige efter anden verdenskrig, som af de fleste nok betragtes som den mest spændende.

Denne bog gør ikke krav på at være den komplette historie om den danske motorcykel, og kan naturligvis ikke belyse emnet 100%. Den er at betragte som en brik til den mosaik, der hedder Nimbus-Danmarks Motorcykle.

Vi har i stedet med denne bog søgt at belyse tiden og de mange ”almindelige” mennesker der var med til at sikre dens succes den gang, - og i dag.

Vi har søgt at sætte fokus på tiden omkring denne motorcykels fremkomst, og livet omkring den. Tiden der gjorde dansk motorcykelproduktion mulig. Vi vil vise livet omkring motorcyklens fremkomst lige fra avisernes første omtaler til box-kameraets fastholdelse af vidunderet i familiealbummet.

De fleste danskere har et eller flere kontaktpunkter med denne legendariske danske motorcykel. Enten har de selv haft en,  - eller kørt på en. Eller far eller svigerfar kørte på den som soldat eller ferieafløser ved postvæsenet. Måske husker man fiskehandlerens landtur på en Nimbus med sidevogn. Om ikke andet er man sandsynligvis stødt på den i en dansk film eller en eller anden annonce.

Livet omkring Nimbus omfatter også samlermanien, som flere og flere gribes af. Derfor har vi også medtaget et kapitel om dette emne. Ikke noget decideret katalog, men en beskrivelse af de fleste af de kendte effekter.

Nimbussen er ikke på nogen måde blevet en museumsgenstand. Tværtimod bruges den meget aktivt og der er et blomstrende klubliv omkring motorcyklen. Dette beskrives selvfølgelig også i bogen, ligesom der fortælles om de mange ”ekspeditioner” motorcyklen har deltaget i. Både af kendte personer og ”almindelige” danskere.

Ideen med bogen har været at vise en side af motorcyklens historie, der ikke tidligere er beskrevet så detaljeret, samt vise fotos og illustrationer, der så vidt muligt ikke tidligere har været offentliggjort. Vi har prøvet at give teknikken liv.

Om dette er lykkedes må læseren afgøre.